Det nordlige Cypern - Famagusta og Salamis (kan bestilles hjemmefra)

Velkommen til en spændende rejse til det nordlige Cypern! Måltider og drikkevarer indgår ikke.

Cypern er et af de få lande i verden, som er delt i to dele, et faktum, som har bidraget stærkt til at forme dagens Cypern. Vi tager dig med til den nordlige del af øen, som har været besat siden 1974. Vi starter dagen med at krydse grænsen ved Strovilia, og derefter kører vi videre mod Famagusta. Dette navn vækker stærke følelser hos cyprioterne, idet byen engang var et vigtigt økonomisk centrum for de græsk-cypriotiske indbyggere. Famagusta var et populært rejsemål for solhungrende skandinaver frem til besættelsen i 1974. Famagusta har mange fine eksempler på middelalderarkitektur fra den østlige del af Middelhavet. Byen er beskyttet af bl.a. fæstningsværket nede ved havnen. Venetianerne byggede fæstningen i den tidlige del af 1500-tallet og gav den navnet Othello. I løbet af dagen besøger vi også den antikke ruinby Salamis. Byens historie går tilbage til år 1100 f.Kr., og den var Cyperns hovedstad frem til ca. 670 e.Kr., hvor indbyggerne flyttede til Famagusta, som ligger et stykke længere sydpå.

Bestil hjemmefra: Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side". Mad og drikke: Indgår ikke. Tid: Halvdagsudflugt, ca. kl. 8-15. Udflugtsledelse: Skandinavisktalende guide. Husk at medbringe: Penge til frokost. Husk passet!

Voksen, pris ca. 52
Børn, pris ca. 26
Valuta EUR